Museet

Dansk Plakatmuseum i Den Gamle By er stiftet af billedkunstner Peder Stougaard, som i 1972 begyndte at indsamle plakater. Indsamlingen var bredt anlagt og omfattede alle typer af plakater. Denne samling blev i 1993 ved stiftelsen af Dansk Plakatmuseum overdraget til museet. I 2006 blev Dansk Plakatmuseum en del af Den Gamle By.

I september 2012 tiltrådte Elsebeth Aasted Schanz som ny leder af Dansk Plakatmuseum.

I udstillingsbygningen i Den Gamle By, vises en permanent samling af danske klassiske plakater, samt skiftende udstillinger.

Dansk Plakatmuseum rummer pt. en samling på omkring 200.000 plakater fra hele verden.